I Kina ved man aldrig, hvad man kommer i munden. Man kan eksempelvis – hvis man er uheldig – spise rottekød i den tro, at det er lammekød, eller man kan drikke vand fra flaske, der er så forurenet, at man lige så godt kunne have drukket vand direkte fra hanen.
I Kina er fødevaresikkerhed en by i Rusland, og det er én af en ting, der bekymrer mig mest, mens jeg bor i landet. Der dukker hele tiden nye historier op om, hvordan der bliver snydt og fusket med mad- og drikkevarer. Senest har politiet i Kina opdaget en bande i Shanghai og naboprovinsen Jiangsu, som angiveligt har solgt for ti millioner kroner kød fra rotter, ræve og mink mærket som lammekød, og samtidig er det kommet frem, at et bestemt firma, som sælger vand på flaske, ikke overholder reglerne, og at deres vand er mere forurenet end vand fra vandhanen.
Det er også værd at nævne, at der for en måneds tid siden flød 16.000 døde svin rundt på Huangpu-floden i Shanghai, der leverer drikkevand til byens borgere, og oven i det hele har vi fugleinfluenzaen, som der stadig ikke er fuld kontrol over. Når man samtidig ser, at restauranter og supermarkeder opbevarer deres madvarer under alt for høje temperaturer og tilbereder dem under meget uhygiejniske forhold, kan man kun blive en lille smule trist til mode.
Det er anstrengende aldrig at være sikker på, hvad man får serveret på tallerkenen, hvad man køber med hjem fra supermarkedet, og om maden er tilberedt ordentligt. Løsningen er ikke at være vegetar mens man bor her, for grøntsagerne er heller ikke rene vitaminbomber, fordi jorden er forurenet.
Jeg prøver så vidt muligt at følge med i nyhedsstrømmen og holde mig opdateret på de nyeste fødevareskandaler, så jeg kan vide mig nogenlunde sikker. Jeg holdt mig blandt andet fra fjerkræ i flere uger, da fugleinfluenzaen blev annonceret, men det er jeg stoppet med, for hvordan kan jeg eller nogen anden være sikker på, at det er sundere/mindre risikabelt at spise fjerkræ end så meget andet kød og så mange andre fødevarer? Rottehistorien er et godt eksempel på, at man aldrig kan vide sig sikker i Kina.
Så hvad gør man så, når man bor i Kina? Hvordan forholder man sig til fødevaresikkerhed, og hvad spiser man? Mit svar er, at man er nødt til at slå fornuften fra engang imellem og bare nyde, at maden smager godt. Man kan holde sig væk fra visse restauranter og supermarkeder, som man ikke har tiltro til, og ellers gå efter de steder og madvarer, der ser mest lovende ud.
Jeg har aldrig tænkt over fødevaresikkerhed på samme måde, som jeg gør nu. Hestekødsskandalen i Danmark er helt sikkert værd at tale om og reagere på, men jeg tvivler på, at den nogensinde ville ramme avisspalterne i Kina, hvis den var foregået her. Den er ganske enkelt for lille til, at nogen ville bekymre sig om den.
Når alt kommer til alt, er Kina et spændende og sjovt sted at bo, og jeg kunne sagtens blive her længere end seks måneder, hvis det ikke var for de to issues, som bekymrer mig allermest, mens jeg er her: Fødevaresikkerhed og forurening. Den kinesiske ledelse er opmærksom på problemerne og lover forbedringer, men jeg har svært ved at se, hvordan man inden for en overskuelig fremtid kan reducere fødevareskandaler og forurening til et niveau, der i bedste fald kan kaldes acceptabelt.
I øjeblikket tager jeg fødevareskandaler og forurening som en oplevelse, mens jeg glæder mig over, at vi forhåbentlig aldrig får tilsvarende problemer i Danmark. Jeg skal gerne spise en enkelt lasagne med hestekød, hvis jeg til gengæld slipper for at spise rottefrikadeller.
Vi ses.
Hotpot i Beijing.