Man kan købe alt i Kina, ægte varer og kopivarer (sikkert flest af de sidste), og man kan sågar også købe en skitur for 200 kroner. Det er meget sejt, synes jeg – specielt taget i betragtning at der ikke er noget sne i Beijing og omegn – så i weekenden tog jeg og de andre praktikanter fra ambassaden til Nanshan en times kørsel nord for Beijing for at stå på ski.
Det var rigtig sjovt at prøve. Skibakkerne var selvfølgelig ikke dækket af ægte sne, det er trods alt Kina, og her er de færreste ting ægte, så vi kørte ned ad løjperne i kunstsne. Det fungerede okay bortset fra at der var en del modvind, som betød, at der aldrig rigtig kom fart på nedkørslen.
Selve skiområdet mindede utrolig meget om et hvilket som helst skiområde i Europa. Der var røde, blå og sorte bakker, skiudlejling, skiskole og alt muligt andet. Det var en komplet kopi af alt det, vi kender fra Vesten, og så alligevel ikke. Der er nemlig det sjove og charmerende ved kineserne, at de elsker elsker elsker vestlig livsstil og elsker elsker elsker at kopiere den, men meget meget meget sjældent formår at gøre det hundrede procent. Skibakkerne var eksempelvis ikke kædet ordentligt sammen af lifterne, skiene var ikke smurt, hvilket betød, at de ikke gled ordentlig på bakkerne, og der var godt nok – som jeg lige har skrevet – både blå, røde og sorte pister, men i Europa ville ingen af dem blive karakteriseret som mere end blå bakker.
Der var i det hele taget mange små ting, som gjorde, at skioplevelsen ikke mindede om de skioplevelser, jeg har fra Europa, men det er heldigvis også det, der gør Kina så fantastisk og interessant. Jeg kan godt lide idéen om, at man kopierer en skisucces fra Vesten og giver millioner af middelklasse-kinesere mulighed for at stå på ski for billige penge. Mange af dem har ikke tidligere haft råd til at tage på skiferie, og det var tydeligt, at mange af de par og familier, der var i Nanshan i weekenden, stod på ski for første gang i deres liv, og det så ud som om, at de hyggede sig.
Og hvad betyder det så, om skiresortet er en kopi af et vestligt skiresort, og hvad betyder det, om kopien er udført 100 procent? Jeg tror ikke, der var nogen af de kinesiske gæster, der tænkte over, at tingene ikke hang helt sammen.
Til gengæld tænkte jeg over, hvor mange kinesiske landmænd der er blevet bedt om at flytte sig, fordi der skulle være plads til skibakker, restauranter og butikker. Skiresortet lå midt imellem marker og gårde, og klods op ad bakkerne gik der får og geder. Der var kun et lille hegn imellem, som skilte græs fra sne og dyr fra mennesker.
Ellers var der det sjove ved turen, at vi selvfølgelig også skulle have frokost undervejs. Det er altid lidt svært at vide, hvad man får serveret i Kina, og denne gang endte vi med en nudelsuppe med sorte æg og noget mærkeligt kylling. Men sådan kan det gå, og man bliver mere og mere hærdet og klar på at smage ting, der ikke ligner noget, man burde smage. Det er en god lære, når man – som jeg – er et af de mest kræsne mennesker i Verden.
Jeg var ikke vild med suppen (underdrivelse), men den friske luft smagte dejligt, og det var skønt at komme ud i naturen. Hvis ikke jeg havde hundrede andre weekendplaner, ville jeg helt sikkert tage til et andet skiområde i Kina og træne mine (begrænsede) ski skills.
