Det kinesiske nytår har netop lagt Beijings gader øde. Højtiden ”tvinger” storbybeboerne hjem til familien i provinserne rundt om i Kina. Det anslås, at mere end 400 millioner kinesere rejser i nytårsdagene. I en noget mindre skala kan det minde om julen i Danmark, hvor Københavns gader bliver affolket, når vi fynboer og jyder rejser tilbage til vores rødder i udkantsdanmark.
Fra pålidelige kilder har jeg hørt, at det er dage, som de ”rigtige” københavnerne nyder i fulde drag. Denne nydelse har jeg nu prøvet at opleve. Nytåret og de tilhørende feriedage er nemlig blevet brugt på cykelopdagelser i mennesketomme Beijing – et ord man ellers sjældent forbinder med en tocifret millionby.
De tilbageværende “beijingers” har dog gjort et ihærdigt forsøg på at holde byen vågen. Kineserne har nemlig en tradition om at skræmme de onde ånder bort med knaldfyrværkeri. Imponerende og farverige raketter, som vi kender dem fra det vestlige nytår, er i Kina skiftet ud med højtbragende og rallende krudt.
Når man går i de smalle og mørke gader i hutongerne skal der ikke meget fantasi til, før du befinder dig midt i en krigszone.
De mørke silhuetter og skygger forvandles dog hurtigt til glade børn og høj stemning fra overfyldte stuer, hvor familien er samlet.
Og familien har en stor betydning her. Flere af de lokale jeg har mødt, trak vejret ekstra dybt når jeg spurgte ind til deres nytårsplaner. De glædede sig til at se familien og venner, men samtidigt hviler der også store forventninger til dem.
China Daily skrev i nytårsdagene om en ny tendens blandt unge kinesiske kvinder. For ikke at tabe ansigt eller endnu værre lade familien tabe ansigt, finder de unge kvinder sig nødsaget til at leje en kæreste.
Taobao, det kinesiske svar på eBay, har i dagene op til nytåret været overrendt af single kvinder på jagt. Ikke efter kærligheden eller i hvert fald ikke den oprigtige kærlighed, men blot en midlertidig løsning som kunne udglatte og afværge de nærgående spørgsmål fra familien. Hvad det koster at leje en kæreste varierer, men for i omegnen af 2.500 danske kroner kan de unge kinesiske piger sikre husfreden. Derudover skal pigerne også dække de eventuelle rejseudgifter forbundet med besøget.
Den kvindelige storbykineser ønsker sig måske et single- og karriereliv i tråd med forbillederne fra ”Sex and the city” og New York. Men et sådant liv er ikke i tråd med kinesisk tradition, som i stedet stempler dem som tabere. Et stempel som ikke kun rammer pigerne, men hele familien. Det skaber et socialt pres i et kinesisk samfund, der på en gang står for progressivitet og udvikling, men som samtidigt er enormt bundet af streng kulturel disciplin og tradition. De unge kvinder bliver et billede på et Kina, der med sin enorme og mangfoldige befolkning står overfor udfordringer med en begyndende generationskløft og en uundgåelig kamp mellem modernitet og tradition.
I lyset af en ellers seriøs problemstilling kan jeg med et smil på læben tænke tilbage på, hvordan forventningerne var vendt på hovedet i min familie ved min afgang til Beijing. Jeg steg på flyet med ordren ”find nu ikke en sød kinesisk pige, så du ender med at flytte permanent derover”.
Nytårsferien har nået sin ende, og snart vil kinesiske singler og deres nyindkøbte kærester vende tilbage til Beijing. Snart vågner byen, som ellers aldrig sover.
/Anders