Danmark og Kina er to vidt forskellige samfund med vidt forskellige kulturer, men betyder det nødvendigvis, at man får et kulturchok, når man ankommer til Kina? Bliver man overrasket over forureningen, den manglende køkultur, sprogproblemerne eller hvad som helst, der ikke minder om Danmark? Det afhænger selvfølgelig af, hvem man spørger, og i går kom spørgsmålet på bordet under en middag, som jeg deltog i.
Svaret var vidt forskelligt fra person til person. Én sagde, at nej, han var ikke chokeret eller overrasket, han flød med strømmen og indpassede sig efter de forhold og regler, der nu engang gælder i Kina. En anden sagde, at det kunne hun ikke forstå, for hun var meget overrasket over trafikken, den manglende respekt for cyklister og gågængere og den manglende omsorg/respekt for en person, der er kommet til skade i trafikken.
Jeg kan kun sige, at jeg er enig med hende. Jeg var ikke forberedt på Beijings trafik, inden jeg tog hjemmefra, og det er kommet bag på mig, at den fungerer, som den gør. I Beijing er der én regel, som er nødvendig at kende, hvis man ikke vil ende som en bøf mellem to biler: Jo større du er, desto mere magt har du. En personbil holder ikke tilbage for en cyklist – heller ikke hvis der er grønt for cyklisten og rødt for bilisten – og det er kun your bad, hvis du bliver ramt af en bil i et højresving.
På samme måde holder en lastbil ikke tilbage for en personbil, og en cyklist kører gerne over for rødt i et stort og trafikeret lyskryds. Beijing har sine helt egne trafikregler, som man kun kan lære at kende, hvis man bevæger sig rundt i trafikken. En af mine overlevelsesregler er, at jeg altid bevæger mig ind i midten af en stor gruppe kinesere, når jeg skal gå over for grønt. Så er det trods alt ikke mig, der bliver ramt først, hvis en bil kører ind i flokken.
Til gengæld blev jeg ramt først den anden dag, da en bilist drønede direkte ind i min cykel i et højresving. Jeg nåede heldigvis at bremse min cykel, så han kun smadrede mit forhjul. Jeg blev rasende og forskrækket, så jeg hamrede på hans bilrude for at få ham til at komme ud:
Mig: “What are you doing?!?!”
Mand: Griner nervøst og giver mig hånden.
Mig: What are you doing?!
Mand: Finder sin pung frem og giver mig 100 RMB.
Mig: No way! It costed me 500 RMB. Give me 500!
Mand: Giver mig 20 RMB og griner nervøst.
Mig: No way! It costed me 500 RMB. Give me 500!
Mand: But I do not have any money..
Mig: Of course you have money. Look at your BIG car and look at me, I only have a bad, pink bike.
Mand: Giver mig sine sidste sedler (268 RMB) og kører væk i sin flotte bil.
Mig: Jesus Christ.. Come on China.
Sådan løser man åbenbart et sammenstød i Beijing. Den kinesiske bilist slap afsted med at give mig et sølle beløb på 268 RMB, mens jeg skulle løfte min cykel hele vejen hjem og efterfølgende til cykelsmeden for at få cyklen repareret. Og det sjove er, at jeg – mens jeg kom slæbende med min smadrede cykel – fik den samme reaktion fra alle kinesere, jeg mødte på vejen: De grinede. Hahaha, der var ingen ende på latteren og smilede.
Efter episoden har jeg tænkt mig lidt ekstra om, når jeg har cyklet rundt i byen, men det svære er, at man aldrig ved, om man har tænkt langt nok. Trafikken i Beijing er så uforudseelig, at man ikke kan vide sig sikker på noget tidspunkt.
Og dét er det største kulturchok, jeg har fået i Beijing: At ingen bekymrer sig om andre end sig selv i trafikken, og at det er dit luck, hver gang du slipper uskadt gennem rush hour.
Forureningen overrasker ikke
Man kunne umiddelbart tro, at forureningen ville være det største kulturchok, når man kommer til Beijing, men man bliver jo ikke chokeret over noget, som man har set og hørt så meget om. Alle i Danmark ved, at der er forurenet i Beijing, for alle medier har omtalt det. Derfor er det mere end WOW-effekt, når man pludselig står i byen og opdager, at man ikke kan se himlen, men man bliver ikke chokeret.
Når alt det her er sagt, så skal det samtidig nævnes, at jeg er blevet positivt overrasket over, hvor nemt det er at være Beijing. Det kan godt være, at jeg ikke taler kinesisk, og at de ikke taler engelsk, men så er det godt, at alle menukort enten har billeder eller er oversat til engelsk. Samtidig findes der så mange områder i byen, som har et vestligt præg, at man aldrig føler, at man opholder sig i et land, der på ingen måder minder om Danmark.
Dét, der gør Beijing så spændende og sjov, er netop, at den er kontrasternes by. Her er gamle bydele og nye bydele, kinesisk kultur og vestlig kultur, fattige og rige, lækkert og ulækkert. Og derfor kan jeg kun anbefale alle at rejse hertil for at opleve den udvikling, som byen og landet er inde i.
Men take care – trafikken er crazy.
Vi ses.